Branchemæssige forhold i 1998 og 1999 og afskedssalutten fra Niels Lauersen:
På baggrund af de fine produktionstal i min økologiske hønsebesætning, da var det således, at der var nogle store jordbesiddere, som planlagde helt store økologiske ægproduktioner med 30.000 høns. Dette omtaltes ved et producentmøde i oktober 1998 hos Lars Poulsen, Dueholm ægpakkeri. Lars Poulsen gik på det tidspunkt ind for storproduktion, og han begrundede det med at prisen hos forbrugerne derved ville blive lidt over een krone lavere pr kg æg, de gode økologiske produkter ville således kunne købes af en større befolkningsdel.
Siden har jeg fået forklaret, at der på det tidspunkt i Plantedirektoratet var en ideologisk splittelse mellem LØJ som ville beskytte de små økologiske producenter, ved at indføre et produktionsloft på 3000 høns pr. besætning, og fjerkrærådet, som sagde at når en besætning var over 200 høns, så var der ingen velfærdsmæssige begrundelser for at sætte et loft for produktionsstørrelsen, udover grænsen for den enkelte gårds antal dyreenheder.
På baggrund af hvad der skete, så ser det ud til at jeg med min gård blev brugt som offer på bålet, idet at Plantedirektoratet i månederne umiddelbart efter, indførte grænse for produktionsstørrelse på 3500 høns, som skulle træde i kraft indenfor eet år !!!
En omstilling af den karakter ville for erhvervet være acceptabel, såfremt den skete over 10 år. Ved denne statslige produktionsregulering i 1999, som ikke har sit sidestykke, da blev danske økologiske ægproducenters millioninvesteringer med et slag gjort næsten værdiløse. Der var flere i branchen som græd salte tårer over denne hensynsløse opførsel som Plantedirektoratet brugte, men deres slag var så hårde, at debatten blev lukket derved.
Den eneste måde som et stumperne kunne reddes var det som man så gjorde, bruge nogle hundrede tusind kroner på skillevægge, for at dele stalden op i flokke på max. 3500 høns. Dermed reduceredes denne økologiske produktion til et ritual, for kunstigt at holde prisen oppe.
Afskedssalutten fra Niels Laursen:
Artiklen (kopi fra Andelsbladet nr. 15/17, 1998) som jeg her har indsat beskriver årsagen til at Plantedirektoratet et par måneder senere foretog deres historiske fejltagelse: Det var afskedssalutten fra LØJ's daværende formand Niels Lauersen. Al respekt for hans arbejde for at fremme økologien, men mine interne oplysninger om hans høns var at der var alvorlige fjerpluknings- og velfærdsproblemer som han havde i sine besætninger, men han var dygtig til at invitere pressen på besøg når det så tilforladeligt ud. Dette var årsagen til at han opgav sin økologiske ægproduktion.
I 1996 udtalte daværende fødevareminister Henrik Dam Christensen at han ville bidrage til at fremme den økologiske produktion, og gøre den lidt mere strønlinet, bort fra det sekteriske. Niels Lauersen fik Plantedirektoratet til at slagte dem som fulgte Henrik Dam Christensen's opfordring. Spørg bare Lars Poulsen, Dueholm.
Disse er få eksempler på de hændelser, som viser, at konkurrencen om indtægt tilsidesætter de menneskelige hensyn. Nu er gensidig hensyn historisk lav, og meget af forklaringen ligger i skattevæsnet giver næring til ansatte, som alene viser deres berettigelse ved dyneløfteri. Almindeligvis ville folk rejse sig mod tyrannier, men næsten hver time af danskernes hverdag er der lagt beslag på. Med den forudseenhed som vi har, vil det at rive nogle dage ud af kalenderen til et oprør mod tyranniet forekomme umuligt. Det forekommer umuligt af den grund at man ikke kan vide sig sikker på resultatet, og på grund af alle de sanktioner som kan ramme os, og mest frygten for arbejdsløshed, således er der ingen der tør noget, vores valg er derfor på mange måder mere begrænsede end hvad vi ser fra slaveri, som heldigvis nu er forbudt.
Det at have et arbejde er i så høj kurs, se blot på jordpriserne, det er hvad man betaler nutildags for bare at vise man kan arbejde. Og nu hvor FN presser globaliseringen igennem, da reduceres mennesker yderligere til en handelsvare, fordi der er nok af dem, vores kultur og menneskelige værdier udpines.
